NCC skal bygge Nicolinehus på Aarhus Ø

Byggeriet Nicolinehus på Aarhus Ø skal binde by og havn sammen med en levende bebyggelse, der vil indeholde både boliger, markedshal, butikker, fitness, kontorer og restauranter.

NCC skal bygge Nicolinehus på Aarhus Ø.
NCC skal bygge Nicolinehus på Aarhus Ø.

Bygherren Bricks har valgt NCC som totalentreprenør på byggeriet af Nicolinehus på Aarhus Ø. Projektet omfatter 40.000 kvadratmeter og kommer til at koste intet mindre end977 millioner kroner.

Aarhus Ø er en bydel i kraftig udvikling, og Nicolinehus får en unik placering i bydelen, midt mellem den gamle midtby og havneområdet med nærhed til hav, strand og skov. Nicolinehus bliver også et spektakulært byggeri bestående af to tætliggende, trekantede karréer med store, forskudte terrasser op til 17 etager og med kajkant til begge sider.

Byggeriet er designet med gode udsyn, sollys og gennemlyste lejligheder/kontorer. Projektet indeholder 181 ejerlejligheder, 60 lejeboliger samt 6.000 kvadratmeter kontor.

Lejlighederne bliver mellem 45 og 300 kvadratmeter store, og udføres alle i gedigne materialer. De får desuden alle adgang til private tagterrasser og de to gårdhaver, pool på toppen og meget mere. Faktisk har de fleste lejligheder adgang til to terrasser eller altaner. Og så får de en fabelagtig udsigt over by og bugt og med en særlig kombination af inde- og udeliv, der giver lejlighederne liv, luft og lys som sjældent oplevet i et urbant miljø. Har man brug for mere gæsteplads, kan man benytte Nicolinehus’ gæstelejligheder.

Som en del af projektet opføres i øvrigt også en markedshal med et stort atrium, hvor cafeer og standevil sælge mad og drikke, en større Føtex butik og andre små butikker i stueplan. Der vil ligeledes være restauranter samt et område med pool og sauna. I kælderen bliver der plads til et fitnesscenter og cirka 450 parkeringspladser i to etager.

NCC skal bygge Nicolinehus på Aarhus Ø.
NCC skal bygge Nicolinehus på Aarhus Ø.

– Vi er utrolig glade for at skulle opføre Nicolinehus. Byggeriet bliver en perle på Aarhus Ø med arkitektur af høj kvalitet. Som entreprenør sætter vi en ære i at være med til at præge udviklingen i Aarhus og stå for nogle af byens markante byggerier, siger direktør Mogens Nielsen, NCC Byggeri Vest.

I forvejen har NCC opført Isbjerget, Dokk1 og Havneholmen på Aarhus Ø. Hercules Fundering, der er en del af NCC, er allerede i gang med at skabe den totale byggegrube for Nicolinehus. Det omfatter blandt andet 8.700 kvadratmeter spuns og 700 borede jordankre. Opgaven afsluttes i august, hvorefter byggeriet kan gå i gang.

Nicolinehus er tegnet af Aart Architects, der har hentet inspiration i midtbyens gamle karreér med sine karakteristiske og robuste røde teglsten. Mellem de to trekantede bygninger bliver der plads til en fælles gårdhave, nord for byggeriet opføres en offentlig aktivitetsplads, og både terræn og terrasser beplantes.

Bygherren Bricks lægger vægt på at skabe kvalitetsbyggerii en kombinationaf god arkitektur og godt design, der sikrer god byudvikling med fokus på liv og trivsel.

– Dette byggeri er enestående for Aarhus Ø. Det udmærker sig både ved dets placering, arkitektur og den høje kvalitetbåde i materialer og ikke mindst i forhold til de mange forskellige funktioner og anvendelsesmuligheder, som vil skabe liv og aktivitet. Det forpligter at opføre et byggeri på denne unikke placering og med resultatet af Nicolinehus og vores aftale med NCC indfrier vi dette. Vi er stolte af Nicolinehus og glæder os til at se det endelige resultat i 2022. Det vil bidrage til at gøre Aarhus smukkere og mere interessant, siger direktør Philip Foss, Bricks.

Byggeriet kommer til at ligge i området mellem Dagmar Petersens Gade og Bernhardt Jensens Boulevard, tæt på Havnebadet og Aarhus Lystbådehavn. Rådgivende ingeniør på projektet er Rambøll, mens Schønherrer landskabsarkitekt. Byggeriet går i gang efter sommer og det forventes at stå færdigt i 2022