Aarhus er i markant vækst. Det fremgår af det forslag til Planstrategi 2019, som byrådet her til aften havde til behandling. Gennem de seneste fire har Aarhus Kommune oplevet en befolkningstilvækst fra 323.400 til 341.400 indbyggere. Det er en tilvækst på 18.000 samlet over de fire år eller gennemsnitligt 4.500 personer om året.

Tendensen er stigende, og sidste år var tilvæksten på knap 5.000 personer. Dermed ser det ud til, at kommune kan nå ambitionen om, at have 375.000 indbyggere i 2030 og 450.000 indbyggere i 2050 . Kommunens ambitionen er baseret på prognosetallene.

De mange nye indbyggere skaber behov for flere boliger, og antallet af boliger er da også vokset med cirka 8.000 nye boliger i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2017. På tværs af partierne var der på byrådsmødet dog enighed om, at byens vækst også skaber udfordringer.

Planstrategien har fokus på de ti temapunkter, “Arealer til alle boligtyper”, “Omstilling til grøn energi”, “Sammenhæng mellem naturområder”, “Landskabet”, “En grønnere by med mere blåt”, “Vedvarende energianlæg – Vindmøller og solenergianlæg”, “Erhvervsarealer”, “Grundvandsredegørelse”, “Detailhandelsplanlægning” og “Oversvømmelse og erosion”

Socialdemokratiets Ango Winther kunne fuldt ud bakke op om alle punkter, men slog fast, at der er mere at arbejde med.

– Det kan undre lidt, at hele transportsektoren ikke er nævnt – hverken persontransporten eller godstransporten, sagde han og efterlyste desuden, at behovet for kolonihaveboliger skal belyses yderligere.

Også fra Venstre blev det påpeget, at der skal en omhyggelig planlægning til for at sikre, at Aarhus kan absorbere befolkningstilvæksten.

–  Noget af det, der er vigtigt for os, er begrebet “livability”, sagde eksempelvis medlem af Teknisk Udvalg, Heidi Bank (V).

Hun oversatte begrebet til “livskvalitet for borgerne”, og slog fast, at det skal komme før fortætning.

– Det her handler om, at Aarhus skal blive ved med at være en god by. Det skal det i dag, det skal det om 20 år, det skal det om 40 år og om 100 år, slog hun fast.

Aarhus vokser både i højde og bredde

Gennem de seneste år er tilvæksten i boliger i Aarhus både sket på bar mark, det vil sige på nye ubebyggede arealer, og i den eksisterende by gennem omdannelse af eksempelvis erhvervsbygninger og industriområder samt gennem fortætning.

Det samlede forbrug af arealer til nyt boligbyggeri på bar mark har dog været relativt stort de allerseneste år.

Aktuelt er der cirka 160 hektar lokalplanlagte arealer og cirka 600 hektar kommuneplanlagte arealer til rådighed for nyt boligbyggeri på bar mark, det vil sige boligbyggeri på nye, ubebyggede arealer.

De lokalplanlagte arealer har plads til knap 3.400 familieboliger og knap 600 små boliger, fremgår det af planstrategien.

Der er desuden plads til cirka 20.000 boliger i byomdannelsesområderne, og derudover kan bygges i vækstakserne samt fortættes yderligere, lyder kommunens vurdering. Samlet set er der dermed plads til mere end 50.000 nye boliger inden for rammerne af Kommuneplan 2017 – på bar mark og i den eksisterende by – og at der skal bygges cirka 2.000 boliger om året for at følge med udviklingen i befolkningstal og demografi.

Blandt byudviklingsprojekterne på bar mark er blandt andet Nye samt Lisbjerg, der samtidig er et af Danmarks største byudviklingsområder. Lisbjerg kommer til at huse op imod 25.000 nye indbyggere og dertil tusindvis af arbejdspladser, når det er fuldt udbygget.

Derudover er der selvfølgelig fuld gang i store omdannelsesprojekter som Aarhus Ø, samt det nye sammenhængende byområde, der udvikles langs Søren Frichs Vej, fra Godsbanen til Åby Skole.