Hovedstaden skal være en by, hvor der er plads til alle. Derfor arbejder kommunen på, at der løbende bliver opført almene boliger, som er til at betale for folk med helt almindelige indkomster. Nu er kommunen klar med en regelændring, som vil betyde, at der bygges endnu flere almene boliger i København.

Økonomiudvalget er blevet enige om at justere i det såkaldte “administrationsgrundlag for almene boliger”. Ændringen bliver behandlet på Borgerrepræsentationens møde torsdag den 9. maj.

– Det er helt centralt for mig, at København også i fremtiden er en blandet by og ikke udvikler sig til en VIP-by som London eller Paris. Derfor skal almene boliger også tænkes ind i mindre boligprojekter, så vi får endnu mere blandede boligområder, hvor sygeplejersken og skolelæreren kan bo side om side med direktøren eller advokaten, siger overborgmester Frank Jensen (S).

Ved nybyggeri bruger Københavns Kommune en bestemmelse i planloven, som giver kommunen ret til at kræve, at hver fjerde ny bolig skal være almen.

Tidligere stillede kommunen først kravet, når et boligprojekt var over 8.000 etagemeter, eller omkring 95 boliger. Med ændringen vil kravet nu blive stillet i mindre nybyggerier på helt ned til 3.200 etagemeter, som svarer til knap 40 boliger. Heraf vil altså de 800 etagemeter, eller cirka 10 boliger, fremover blive almene.

Den anden væsentlige ændring er, at politikerne er enige om at tillade en lidt større koncentration af alment byggeri. I dag stilles kravet om, at hver fjerde ny bolig skal være almen, kun automatisk i områder, der har op til 20 procent alment byggeri. Med de nye regler vil der blive krævet almene boliger i alle områder med op til 30 procents alment byggeri.

Der vil også kunne stilles krav om almene boliger i områder med over 30 procents almene boliger, hvis det tilføjer området noget ekstra, eller hvis der er tale om meget store byggeprojekter på over 50.000 etagemeter, eller cirka 600 boliger.

I de første tre et halvt år Københavns Kommune har haft mulighed for stille krav om almene boliger i nye lokalplaner, er der stillet krav om cirka 2.300 almene boliger. Kommunens beregninger viser, at ændringerne af administrationsgrundlaget vil gøre det muligt at opføre cirka 140 ekstra almene boliger årligt.

Samlet set betyder ændringerne ifølge Københavns Kommune, at almene boliger bliver en integreret del af byudviklingen, hvad enten der er tale om store eller små byggeprojekter.

Flere almene boliger i København må ikke gå ud over det private marked

EjendomDanmark er enig i målet om at sikre en mangfoldig by for alle, men understreger, at det er vigtigt, at ændringerne ikke utilsigtet rammer muligheden for at bygge flere private lejeboliger.

– Vi hilser det grundlæggende velkomment, at der også bliver bygget almene boliger. Det er vigtigt, at politikerne har fokus på at skabe en mangfoldig by. Her er de almene boliger et vigtigt håndtag, som udfylder en anden rolle end de privatejede ejendomme. Men det er vigtigt for ejendomsbranchen, at der er transparens omkring rammerne. Hvis eksempelvis stramningen fører til, at grundejere bliver mere afventende med at sælge deres grunde til nybyggeri, bliver det sværere at nå målet om 60.000 nye boliger i København, siger Jannick Nytoft, administrerende direktør, EjendomDanmark.

Det er ifølge Jannick Nytoft også væsentligt, at ændringer i den type regler ikke sker med tilbagevirkende kraft. Allerhelst skal ændringer af den type indfases over en længere periode. På den måde risikerer man ikke, at igangværende byggeri sættes i bero.

Ændringerne i Københavns Kommune er også, at der fremover kommer entydige regler for, hvornår plankravet vil blive stillet. I dag er det en konkret vurdering, der afgør det.

– Det er positivt, fordi tydelige regler gør det nemmere at navigere for ejendomsejerne. Det er nemlig væsentligt, at der stadig kommer flere boliger i hovedstaden, og derfor skal det være smidigt for ejendomsejerne, at udvikle nye projekter i København, siger Jannick Nytoft, der opfordrer politikerne til en dialog med ejendomsbranchen for at sikre en positiv udvikling af det københavnske boligmarked.


Fakta om retningslinjerne for almene boliger i København

Københavns Kommune har siden en ændring af planloven i 2015 haft mulighed for at stille krav om, at hver fjerde ny bolig skal være almen, når der vedtages en ny lokalplan

Områderne og deres andel af alment byggeri inddeles i København efter skoledistrikter, for at give blandede områder og dermed blandede skoler

Gennemsnittet for nye lejligheder i København er cirka 85 kvadratmeter, når man undtager nye ungdomsboliger

De nye ændringer i administrationsgrundlaget vil bane vejen for cirka 140 ekstra almene boliger årligt. De indebærer:

  • At der kan stilles krav om almene boliger i mindre byggeprojekter på ned til 3.200 kvadratmeter.
  • At der automatisk stilles krav om almene boliger i alle skoledistrikter med op til 30 procents alment byggeri.
  • At der kan stilles krav om alment byggeri i områder med mere end 30 procents alment byggeri, hvis der er tale om byggeprojekter over 50.000 etagemeter eller hvis alment byggeri vil tilføje området noget ekstra.
  • At den konkrete vurdering, der i dag afgør, om der skal stilles krav om alment byggeri i områder med mellem 20 og 30 procents alment byggeri, afskaffes. Det gør det entydigt, hvor plankravet vil blive stillet, i stedet for at det beror på en vurdering.