Nye boliger i Skovkvarteret i Ørestad er snart klar til indflytning

De første af i alt 122 nye boliger i Skovkvarteret i Ørestad er snart klar til indflytning. Tetris står bag projektet med 66 rækkehuse og 56 lejligheder i to boligtårne.

Nye boliger i Skovkvarteret i Ørestad er snart klar til indflytning.
Nye boliger i Skovkvarteret i Ørestad er snart klar til indflytning.

Skovkvarteret ligger i Arenakvarteret på kanten af Ørestad Syd og grænser op til Kalvebod Fælled. Målet med Skovkvarteret er at skabe et nyt, grønt og bæredygtigt boligkvarter, der kombinerer det bedste fra forstaden og storbyen.

Anden etape af Skovkvarteret består af fire boligtypologier, der skaber en varieret og levende bystruktur. Sangberg har designet rækkehuse og to tårne i denne del af Skovkvarteret, hvor et af tårnene er udviklet i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter. I Skovkvarteret er der fokuseret på at gøre naturen nærværende i hele bebyggelsen, samtidig med at rummet mellem bygningerne inviterer til ophold og sammenkomster. Det store fokus på uformelle mødesteder bidrager til at skabe et trygt kvarter, hvor fællesskabet mellem beboerne bliver et centralt element.

Nye boliger i Skovkvarteret i Ørestad er snart klar til indflytning.Thomas Walcher, associeret partner hos Sangberg, er projektansvarlig for Skovkvarteret.

– I Skovkvarteret har vi bestræbt os på at skabe et boligkvarter med fokus på fællesskabet. Her mødes man på tværs af aldersgrupper, naboer snakker sammen, samtidig med at nærheden til Kalvebod Fælled medfører, at beboerne føler, at de bor i et grønt område. Vores ambition har været at skabe en bebyggelse, der sammenkæder det bedste fra byen og naturen, siger Thomas Walcher.

Fællesskabet og bylivet i Skovkvarteret styrkes yderligere ved den omfattende udnyttelse af tagarealer til terrasser, der giver mulighed for aktiviteter på alle niveauer i kvarteret. Udover den sociale dimension er der også indarbejdet en række klimamæssige tiltag. Blandt andet håndteres alt overfladevand separat og bliver et landskabeligt indslag i bebyggelsen, samtidig med at man omdanner klimaudfordringen til en herlighedsværdi.

Fællesskaber er atter attraktive

Martin Wagner fra Tetris, der er bygherre på projektet, fremhæver, hvordan fællesskaber er et centralt element i Tetris’ projekter.

Nye boliger i Skovkvarteret i Ørestad er snart klar til indflytning.– Fællesskabet er igen blevet attraktivt. Københavnerne er villige til at ofre det forskansede liv i forstaden til fordel for det store dynamiske fællesskab i byen, hvor vi gladeligt har delebil, fælleshaver og kontorfællesskaber. Hos Tetris vil vi skabe små grønne åndehuller i storbyen, som er fredelige oaser, hvor børnene trygt kan lege på kryds og tværs, og hvor der er græs, træer og grønne fællesrum. Det er Skovkvarteret et godt eksempel på, fortæller Martin Wagner.

Nye boliger i Skovkvarteret i Ørestad er snart klar til indflytning.Anden etape af Skovkvarteret består af 122 boliger fordelt på 12.200 kvadratmeter. Tetris er bygherre, Sangberg er hovedrådgiver med Vilhelm Lauritzen Arkitekter som underrådgiver og Niras som rådgivende ingeniør.

Tetris, Sangberg og Vilhelm Lauritzen Arkitekter står også bag første etape af Skovkvarteret, der er færdigindflyttet, mens indflytningen i sidste etape af Skovkvarteret starter i sommeren 2019 og forsætter ind i 2020.

Læs mere om Skovkvarteret på www.skovkvarteret.dk.