Masser af nye lejligheder i Fælledkanten i Ørestad

Nu står 224 nye lejligheder i Fælledkanten i Ørestad klar til indflytning. Det er den første, danske ejendom, som er udviklet og opført af Balder Danmark.

Nu er 224 nye lejligheder i Fælledkanten i Ørestad klar til indflytning.
Nu er 224 nye lejligheder i Fælledkanten i Ørestad klar til indflytning.

Afleveringen af Fælledkanten markerer en stor milepæl for det svenske selskab Balder og er en vigtig tilføjelse til porteføljen.

Da Balder i 2012 entrerede Danmark, var det ved opkøb af en række turnkey projekter, samt opkøb af eksisterende ejendomme. Strategien fremover beror dog i høj grad på egne projekter, hvor udviklingen af fem ejendomme bestående af mere end 1.000 nye lejemål allerede kommer til at stå klar i løbet af næste år.

Nu er 224 nye lejligheder i Fælledkanten i Ørestad klar til indflytning.Fælledkanten består af 224 nye lejeboliger i Ørestad syd med den ene facade direkte ud til Kalvebod Fælleds grønne vidder. Ejendommen er, udover den særlige beliggenhed, karakteriseret ved dens 1.300 kvadratmeter, store, fælles tagterrasse, hvor tre store væksthuse er opført med urbant fællesgartneri, eksotiske frugttræer og specialbyggede siddeophold.

Balder differentierer sig ved, at man beholder sine ejendomme efter de er opført, og står for egen forvaltning. Derfor er der ifølge den danske direktør, Flemming Joseph Jensen, behov for at sikre, at kvaliteten er i orden, og miljøet er attraktivt.

Nu er 224 nye lejligheder i Fælledkanten i Ørestad klar til indflytning.– Vi gør os umage for at levere mere end bare fire vægge og et tag til vores lejere. Udover at skabe kvalitetsbyggerier, har vi derfor også særlig fokus på eksempelvis udeområder og fællesarealer, da det alt sammen er med til at skabe en følelse af hjemlighed, tryghed og fællesskab hos beboerne. Tagterrassen på Fælledkanten er et godt eksempel på netop dette, hvor vi virkelig har gjort os umage for at skabe et helt unikt område til beboerne, siger Flemming Joseph Jensen.

Projektet er tegnet af Danielsen Architecture med Sweco som ingeniør. Balder overtog de sidste af de 224 lejlighederne i torsdags fra Sjælsø Management, der har stået for byggestyringen.

Nu er 224 nye lejligheder i Fælledkanten i Ørestad klar til indflytning.– Som bestiller og bygherre, er det intet mindre end en fornøjelse at overtage en ejendom i så høj en kvalitet, som er tilfældet. Projektforløbet har været smidigt og resultatet taler for sig selv. Sjælsø Management, Danielsen Architecture, Sweco samt de mange samarbejdspartnere der har medvirket til realiseringen af Fælledkanten, skal have den største tak for deres arbejde, fortæller Jacob Hovmøller, der er projektchef hos Balder.

Ejendommen er tæt ved at være fuldt udlejet, og de sidste lejere rykker ind i løbet af sommeren 2019.

Lejlighederne i Fælledkanten har mellem to og fem værelser, og den månedige husleje ligger på mellm 10.500 og 16.900 kroner, men de fleste mindre lejligheder er udlejet. Læs mere om Fælledkanten her.