På Landlystvej i Hvidovre begynder Snedkerhaven at tage form. Her skal 14 nye rækkehuse skabe nyt liv til den gamle erhvervsgrund, der tidligere har huset en af Danmarks ældste tømrervirksomheder

Byggepladsen ser ikke ud af meget endnu, men fundamentet er støbt til de 14 nye rækkehuse i to plan, der skal stå færdige til december 2019.

For projektudvikleren FB Gruppen, der står bag Snedkerhaven, var beliggenheden af byggegrunden altafgørende.

– Placeringen er tæt på alt. Her er nærhed til alle byens oplevelser, mens naturen er lige rundt om hjørnet. Det er en beliggenhed, som mange efterspørger, siger Hans-Bo Hyldig, administrerende direktør hos FB Gruppen.

FB Gruppen har sat 14 nye rækkehuse på Landlystvej i Hvidovre til salg.
FB Gruppen har sat 14 nye rækkehuse på Landlystvej i Hvidovre til salg.

Fra snedkerværksted til snedkerhave

Det er ikke en hel tilfældig byggegrund, projektudvikleren har valgt. Grunden har nemlig i mange år været værksted for en af Danmarks ældste tømrervirksomheder Julius Nielsen og Søn.

Virksomhedens historie strækker helt tilbage til 1882 og har udført arbejde for nogle af Danmarks største og ældste virksomheder og landemærker, heriblandt Tuborg, Tivoli, Hotel d´Angleterre, Kronborg og DSB.

Udvikler står bag bydel i Valby

Det historiske DNA og gode håndværk lever videre i det nye byggeri. FB Gruppen står nemlig blandt andet også bag udviklingen af Grønttorvet i Valby, hvor der i disse år opføres 2.300 blandede boliger og en 23.000 kvadratmeter stor park. Men selvom der er stor forskel på antallet af boliger, er der flere fællesnævner ved de to projekter.

– Vi arbejder ud fra ambitionen om at bygge boliger, som vi selv vil bo i. Uanset om vi udvikler 14 rækkehuse i Hvidovre eller en hel bydel i Valby. Der skal være plads til mennesker, fællesskab og det gode liv, fortæller Hans-Bo Hyldig

De 14 rækkehuse er på 114-119 kvadratmeter og har fire værelser. Arkitekturen har fokus på optimal udnyttelse af lyset og udearealerne. Derfor er alle boligerne gennemlyste og har adgang fra stuen ud til husets private have.

Fakta om FB Gruppen

• Siden 2003 har FB Gruppen i en række byer i Hovedstadsområdet udviklet og bygget flere end 2.500 indflytningsklare boliger, der er til at betale.
• Gennem transparente processer har koncernen fulgt flere end 10.000 boligejere og –lejere gennem en transparent proces til et nyt hjem
• Koncernen har fokus på kvalitet i byggerierne, herunder materialevalg og det økonomiske fundament, og bygger kun boliger, de selv vil bo i. Flere af byggerierne har modtaget arkitekturpriser.
• I disse år omdanner byggekoncernen det historiske Grønttorv i Valby til en helt ny, grøn bydel med 2.300 blandede boliger til en værdi på tæt ved 5 milliarder kroner. Centrum af bydelen er en 23.000 kvadratmeter stor park med træer og buske.
• FB Gruppen samarbejder med en fast kreds af arkitekter, ingeniører, entreprenører og håndværkere, så kvalitet og kontinuitet sikres. Koncernen er kendt for at aflevere boliger til den aftalte tid.