I oktober 2018 blev en lejlighed på Krøyers Plads solgt for 28,5 millioner kroner, hvilket gjorde den til den dyreste solgte i Danmark nogensinde. Ifølge TV2 Lorry har Home ved Lone Bøegh Henriksen nu slået den rekord – 3 gange.

I Tuborg Strandeng, som NCC opfører for Danica Pension, er tre lejligheder således solgt for priser mellem 35 og 58,5 millioner kroner

Danmarks dyreste lejlighed solgt for 58,5 millioner.
Visualisering; Lundgaard & Tranberg Arkitekter.

– I løbet af den seneste tid har vi lukket tre aftaler, som hver overgår den tidligere rekord. Derudover er vi også i seriøse forhandlinger med flere andre, siger Lone Bøegh Henriksen, til TV2 Lorry.

Køber af lejligheden til 58,5 millioner kroner er en dansk familie, der lige nu er bosat i udlandet, men som flytter til Danmark, når boligerne står færdigopført. Der er nemlig bopælspligt i lejlighederne i projektet, der er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter og udvikles af Agenda Property.

Danmarks dyreste lejlighed solgt for 58,5 millioner.
Visualisering; Lundgaard & Tranberg Arkitekter.

Lejligheden til 58,5 millioner kroner er på 389 kvadratmeter med og får mellem otte til elleve værelser, afhængigt hvordan den endeligt indrettes. Desuden får køberen havudsigt fra en af fire balkoner og to terrasser, der også hører til lejligheden. Til sammen har balkonerne og terrasserne et areal på 182 kvadratmeter, skriver TV2 Lorry.

Danmarks dyreste lejlighed solgt for 58,5 millioner.
Visualisering; Lundgaard & Tranberg Arkitekter.

Tuborg Strandeng består af fem skulpturelle kysthuse, der bogstavelig talt er placeret på kanten af kysten. Alle fem huse har fodfæste i Øresund, og livet i Kysthusene er tæt forbundet med vandet.

Danmarks dyreste lejlighed solgt for 58,5 millioner.
Visualisering; Lundgaard & Tranberg Arkitekter.

Boligerne bygger på en arkitektonisk grundidé med bærende vægskiver i facaden, så man kan indrette helt efter eget ønske: Den samme bolig kan blive alt fra en seks værelses lejlighed til ét åbent rum – måske opdelt med nedsænkede gulve. Øverst i Kysthusene findes boliger i to etager, og i stueetagen kan man vælge en bolig med ekstra rumhøjde og forskudte planer.

Læs meget mere om projektet her.