Den bæredygtige tilgang har sneget sig ind i danskernes hverdag, og flere er bevidst begyndt at vælge økologiske madvarer, cykelture på arbejdet og tøj fra genbrug for simpelthen at skåne miljøet.

Det er en tendens, som man også erfarer hos Bøjsø døre & vinduer, som i knap 50 år har produceret koblede vinduer i nedbrydeligt materiale, der matcher den traditionelle danske bygningskultur.

Her oplever man, at boligejerne i stigende grad tænker i langsigtede løsninger og efterspørger produkter, som belaster miljøet minimalt. Det gælder også bæredygtige vinduer.

– I et fag som vores er det tydeligt at mærke, at flere er blevet opmærksomme på den bæredygtige tankegang. Både fordi nye vinduer har stor betydning for boligens samlede varmetab og CO2-udslip, og fordi det er et fag, hvor der virkelig er forskel på produkterne, og hvordan de produceres, fortæller Bøjsø døre & vinduers direktør, Lasse Sørensen.

– Vi oplever dog også, at rigtig mange gerne vil vælge de bæredygtige materialer, men simpelthen ikke ved, hvor de skal starte, og hvad de skal være opmærksomme på, når de eksempelvis køber nye vinduer.

Derfor kommer han her med sine tre bedste råd til, hvordan du vælger de mest bæredygtige vinduer.

1. Sørg for, at vinduet lever længe 

Noget af det allervigtigste, når du skal finde vej til det mest bæredygtige vindue, er vinduets levetid. Her skal du kigge på, hvilke materialer det er produceret i, da der er stor forskel på, hvornår materialerne forgår – og således også hvornår der igen skal investeres i nye vinduer. Ifølge Lasse Sørensen er det bedst at vælge materialer med en høj procentdel kernetræ, da det giver den længst mulige levetid.

– På mange områder er man allerede begyndt at bevæge sig væk fra brug-og-smid-væk-kulturen, og det skal vi også have fokus på, når det gælder vindueskøb. Her er det vigtigt at købe vinduer i materialer, der ikke forgår, så man undgår allerede om 20 år igen at skulle investere materialer og penge i nye, forklarer Lasse Sørensen.

– Vores vinduer består eksempelvis af sibirisk lærketræ, som er et kernetræ med en tæt træstruktur, der giver træet en utrolig styrke. På den måde får vinduet en forventet levetid på over 100 år, hvor man ikke skal belaste naturen med nye.

Han fremhæver dog, at det ikke er alle vinduer, som består at sibirsk lærketræ, der har den lange levetid. Konstruktionen har også stor betydning, hvor man hos Bøjsø har opbygget det koblede vindue med en energi-termorude i den indvendige ramme og enkeltlagsglas udvendigt, som beskytter og forlænger levetiden yderligere.

2. Skån miljøet ved at vælge træ

Materialevalget har ikke udelukkende betydning for, hvor længe vinduet lever, men også om det kan nedbrydes igen. Her er det en fordel, at en så stor andel af vinduet som muligt består af træ. Det er nemlig naturens egne materialer og er således nedbrydeligt, når det kommer til den proces.

– Hos Bøjsø producerer vi såkaldte koblede vinduer, som matcher de gamle håndværksmæssige traditioner. Det vil sige, at hele vinduet – undtagen glasset og beslagene – faktisk er lavet i naturligt materiale. Samtidig er vores kit lindoliebaseret, mens malingen er vandbaseret, og stort set alt er således biologisk nedbrydeligt, forklarer Lasse Sørensen.

3. Skru ned for CO2-udslippet med højt energimærke

Det er velkendt, at nye vinduer kan spare på varmeregningen og skabe et bedre indeklima, men de kan i høj grad også gøre huset mere miljøvenligt ved at reducere CO2-udslippet.

Her er det ifølge Lasse Sørensen vigtigt, at du i valget af energimærke, som er et udtryk for, hvor energieffektivt vinduet er, ikke kun tænker på pengepungen, men også det CO2-udslip, der følger med. Her har vinduer med energimærke A den absolut bedste isoleringsevne, man kan få, efterfulgt af B og C.