Ny kollektion fra Tarkett

Tarketts nye kollektion, iQ Surface, er et resultat af et kreativt samarbejde med svenske Note Design Studio.

I samarbejde med Note Design Studio har Tarkett skabt den nye kollektion, iQ Surface. En inspirerende kollektion med lige vægt på funktion, form og udtryk af farver, der med sit holdbare industrielle materiale og fem smukke farvefamilier inviterer til nye fortolkninger og perspektiver. Med iQ Surface præsenterer Tarkett helt nye designmuligheder med homogene vinylgulve, der kan benyttes på flere forskellige overflader som vægge og møbler såvel som gulve.

– Under udviklingen af iQ Surface’s farver og grupperinger har vi hele vejen igennem haft en central forestilling om, at disse kollektioner skulle fungere som en slags beklædning, du kan klæde et helt rum på med. Det er et materiale, som også fortjener at fylde et helt rum, fordi du kan gøre så meget med det. For os her hos Note bør det derfor ikke kun handle om gulve, siger My Degerth, Note Design Studio.

iQ Surface er det kreative mål for en 50 år lang rejse med et materiale, der er elsket og brugt af millioner. Tarkett har arbejdet med innovationen af brugen af deres homogene vinyl siden 1947.

I begyndelsen blev vinylen udelukkende benyttet som gulv, hvor det i dag er blevet til et designværktøj med gode miljøanbefalinger.

I Tarketts søgen efter at ændre forestillingerne om vinyl og få et par friske øjne på materialet, besluttede Tarkett sig for at inddrage Note Design Studio, som straks anerkendte det homogene vinylgulvs kreative kvaliteter på lige fod med andre ædle materialer.

De så homogent vinyl som en ukendt industrielt helt, der er teknisk avanceret, fleksibel, bæredygtig samt utroligt nem at rengøre og vedligeholde – 100 procent egnet til de mest prestigefyldte og dristige arkitektoniske projekter. I et samarbejde tilpassede de materialets kreative potentiale til at skabe iQ Surface – en kollektion, hvor skønheden både findes i materialets ydeevne og æstetik.

– Den måde, som iQ Surface er konstrueret på, betyder, at en designer eller arkitekts vision vil bibeholde sin æstetiske effekt, uanset hvor meget det bliver brugt, siger Per Sternegård, Product Manager, Tarkett.

– Der er meget få materialer tilgængelige for en designer i dag, hvor den her kvalitet gør sig gældende. Og det er præcis det, der gør Tarketts nyeste kollektion så speciel. Det er nemlig en sand skønhed, der viser sig, efter det er blevet monteret.

Alsidighed er et vigtigt parameter, og som materiale åbner iQ Surface op for ubegrænsede designmuligheder med ekspressive farver, som kan bruges uden for normen – og altså ikke kun som gulv, men også til vægge og møbler. Kombineret med den innovative brug af farvede svejsetråde, som et kunstnerisk islæt, er det et sandt springbræt for at udtrykke sig på en kreativ måde.

Det er mere end en kollektion. Det er en katalysator for et nyt anvendelsesområde til homogene overflader inden for design og arkitektur.