Ny kollektion fra Bolia

Bolia har sin nye SS19-kollektion klar i denne måned. Få en smagsprøve her.

Bolias designteam lancerer nu den nye SS19-kollektion. Der er ifølge Bolia tale om en kollektion, der med et blik for den skandinaviske designarv forener håndværk, bæredygtighed og tidløst design. Stilen er ren, autentisk og skabt af naturlige materialer med skandinaviske referencer.

“Kollektionen er udviklet af nogle af verdens dygtigste designere med ambitionen om at skabe moderne, funktionelle klassikere og smukke designikoner til både hjem og offentlige rum over hele verden”, skriver Bolia.


“Bolia har gennem de senere år haft stærkt fokus på at skabe designs, der kan bestå verdens mest omfattende holdbarhedstest, således at alle designs kan pryde både hjem og offentlige rum i mange år fremover”, lyder det videre.

Bolia har gennem de seneste år fokuseret stadig mere på bæredygtighed, og med den nye kollektioner er intentionen at tage endnu et stort skridt i en bæredygtig nutid, hvor både miljøvenlige materialer og produktionsmetoder, samt det enkelte designs holdbarhed, spiller en afgørende rolle.

Graceful spisebord er designet af Michael H. Nielsen.
Graceful spisebord er designet af Michael H. Nielsen.

”Less is more”. Den danske designer, Michael H. Nielsen har skabt spisebordet Graceful.

Ifølge Bolia er spisebordet med sine elegante linjer, håndværksmæssige finesser og massive egetræ er en elegant og tidløs designklassiker.

Med bordbenenes placering ved bordets hjørner optimeres antallet af siddepladser til det yderste.

Graceful er fremstillet i massivt, FSC-certificeret egetræ under miljøvenlig produktion, hvor alt spildmateriale genanvendes.

Kimono stol designet af Pascal Bosetti.
Kimono stol designet af Pascal Bosetti.

For moderne japanere er kimonoen et symbol på omtanke, ynde og respekt for traditionen, og netop dét udgangspunkt har været inspirationskilde for designeren, Pascal Bosetti.

Lighederne mellem stolen og kimonoen træder særligt frem i sædestykkets syninger, hvor syningerne understreger overgangen fra sædet til armlæn, som kimonoens traditionelle udseende, når bæltestykket – eller Obi’en – tilføjes.

Kimono stolen er formstøbt og derudover polstret med skumfyld, hvilket gør den både meget holdbar og samtidig komfortabel.

Ribbon spisebord designet af Metrica.
Ribbon spisebord designet af Metrica.

Et tidløst spisebord med et enkelt og grafisk udtryk, hvor omfattende og imponerende håndværksmæssige detaljer sætter prikken over i’et.

Spisebordet er designet af det italienske designstudie Metrica.

Metrica har skabt en stringent bordplade, der gemmer på en hemmelighed; indbyggede tillægsplader og en helt særlig mekanisme der sikrer, at én let bevægelse er alt, der skal til for at Ribbon når sit fulde potentiale – og størrelse. Ribbon fås i adskillige overflader og materialer.

Den karakteriske Pebble sofa så for første gang dagens lys i 2018, da Pebble og designeren Santiago Bautista vandt publikumsprisen ved Bolia Design Award.

Pebble sofa designet af Santiago Bautista.
Pebble sofa designet af Santiago Bautista.

Sofaens spændende og assymetriske udtryk leger med former og geometri.

Pebble kan sættes sammen med yderligere Pebble-sofaer, hvilket gør den til et tiltrækkende og multifunktionelt design – uanset hvor den anvendes.

Pebble er produceret efter de højeste standarder, og kvalitetstestet for at sikre lang levetid. Pebble fås i en stor variation af stoffer og farver.

Orb lampeserie designet af Henrik Pedersen.
Orb lampeserie designet af Henrik Pedersen.

Den luksuriøse lampeseerie ORB bliver nu tilgængelig med sort base.

Og som noget helt nyt, lancerer Bolia Orb Solitaire, hvor Orbs luksuriøse udtryk genskabes i enkle pendler i 3 størrelser (Ø15, Ø20 og Ø25).

Pendlerne kan ophænges samlet eller alene.

Lampeserien er designet af Henrik Pedersen, der lægger vægt på, at form, farve og materialevalg skal gå op i en højere enhed og give mening for hvert eneste design. Godt design er ifølge Henrik Pedersen funktionelt, smukt og letforståeligt.

Combo flowerpots designet af Yonoh Estudio.
Combo flowerpots designet af Yonoh Estudio.

Combo er ikke en helt almindelig potteskjuler.

Den er skabt til at skabe røre med sit volumniøse formsprog og industrielle udtryk.

Designduoen Yonoh Estudio har designet krukkerne i fiberbeton, for netop at understrege det rå udtryk, når Combo prydes med grønne planter og blomster.

Bolias designteam består af mere end 40 internationale designere, der skaber to årlige kollektioner. Fokus er på nordiske designtraditioner og bæredygtige materialer. Mere end 90 procent af alle Bolia designs produceres i Europa.