Vi får mindre lejligheder og større huse

Pladsen per person i landets lejligheder er blevet mere trang de sidste ti år, mens det omvendte er tilfældet i landets parcelhuse. Udviklingen skyldes i høj grad prisstigninger og renteniveau, vurderer Nybolig.

De sidste ti år er vores boliger i gennemsnit blevet større, men det er langt fra alle danskere, der har fået mere plads at boltre sig på inden for hjemmets fire vægge. Fra 2010 til 2019 er pladsen for danskere i parcelhuset øget med 2,7 kvadratmeter, mens der modsat er blevet 1,3 kvadratmeter mindre for folk, der bor i lejlighed. Det viser en analyse, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har lavet over tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge Peter J. Mattsen, der er direktør i Nybolig, skyldes den faldende plads per person i lejlighederne i høj grad udviklingen på det københavnske boligmarked.

– Mens priserne er steget til et niveau, der nu ligger over det op til finanskrisen, er det klart, at en stor gruppe mennesker, der vil bo i København nødvendigvis må klumpe sig sammen på mindre plads, fx ved at dele bolig med andre, siger Peter J. Mattsen, som vurderer, at den udvikling vil fortsætte, så længe efterspørgslen på københavnske boliger er høj.

Modsat er det gået den anden vej i parcelhusene, og her mener han også, at priserne spiller en rolle.

– Priserne er ikke steget i samme grad på parcelhusmarkedet, og da renten er lav, og det er blevet billigere at opvarme større boliger, er det naturligt, at der bliver mere plads i parcelhuset, og vi skønner faktisk, at arealet på sigt vil blive ved med at stige, siger Peter J. Mattsen.

Gennemsnitligt areal per person (kvadratmeter)

Boligtype 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Parcel- eller
stuehus
56,1 56,4 56,8 57,2 57,6 57,9 58,1 58,3 58,5 58,8
Række- eller dobbbelt-hus 48 48,2 48,4 48,5 48,7 48,7 48,8 48,8 49 49,3
Etagebolig 45,5 45,3 45,1 44,9 44,7 44,5 44,2 44 44,1 44,2

Kilde: Danmarks Statistik.