Støjdæmpende lydskodde til vinduer halverer trafikstøj og giver bedre udluftning.
Støjdæmpende lydskodde til vinduer halverer trafikstøj og giver bedre udluftning.

Folehaven er én af de allermest støjplagede veje i København, og det går især ud over de 700 af Boligforeningen 3B Folehavens beboere, der bor langs den trafikerede vej. Derfor har boligforeningen nu som pilotprojekt monteret en støjdæmpende lydskodde til vinduer på 36 lejligheder.

Lydskodden halverer den støj, der opleves indendørs – selvom den lader dobbelt så meget luft komme ind i lejligheden, som den tidligere lydskodde. Samtidig er den let at bruge. Lydskodden er udviklet af virksomheden, Art Andersen, som er en del af Rambøll, i tæt samarbejde med boligforeningen og arkitekt Jacob Nørløv med støtte fra Realdania og Miljøstyrelsen.

Christina Klarlund er én af de beboere, der har oplevet mere ro og luft i sin lejlighed.

– Det er fantastisk og gør virkelig noget ved den konstante larm, man ellers kan høre fra bilerne. Det er ganske enkelt en lettelse. Lydskodden er supernem at bruge med en meget enkel fjernbetjening, så jeg bruger den hver eneste dag, fortæller hun.

Støjdæmpende lydskodde til vinduer halverer trafikstøj og giver bedre udluftning.Nu lufter Christina Klarlund også mere ud – noget, hun ikke gjorde så meget før, fordi det støjede og støvede for meget. Udluftning i lejlighederne vil sikre beboerne bedre søvn og indeklima og hindre problemer med skimmelsvamp og dårlig luft.

Fleksibelt design – samme princip

Lydskodden er designet, så den passer lige præcis til 3B Folehaven og boligkarreernes karakteristiske arkitektur, men det grundlæggende princip i lydskodden kan tilpasses andre bygninger med en anden arkitektur, forklarer Jørn Krab, grundlægger af Art Andersen, der blev opkøbt af Rambøll ved årsskiftet.

Støjdæmpende lydskodde til vinduer halverer trafikstøj og giver bedre udluftning.– I tyve år har vi arbejdet med opgradering af vinduer, og vi er meget glade for, at det er lykkedes at skabe et helt nyt koncept med markante forbedringer og fornyelser, hvor minimalistisk design og intelligent, brugervenlig funktionalitet i den grad spiller sammen, siger han.

– Vi har skabt en teknisk løsning, der både mindsker støj, isolerer bedre, skærmer for solen og sikrer bedre ventilation til beboerne.

Præsterer over forventning

Målinger af lydskoddens evne til at dæmpe støj har vist markant bedre resultater end forventet.

Ved åbent vindue (0,35 kvadratmeter åbningsareal) bringer den nye lydskodde trafikstøjniveauet inde i boligen ned til 47 decibel i forhold til et meget højt udendørs støjniveau på 72 decibel. Det svarer til de 46 decibel, som er den gældende grænseværdi for indendørs støjniveau i nye boliger med åbne vinduer.

Ved lukket vindue sænker den nye lydskodde støjen fra udendørsniveauet 72 decibel til 30 decibel indendørs. Det er mærkbart under den gældende grænseværdi for indendørs støjniveau i nye boliger med lukkede vinduer på 33 decibel.

Mange danskere plages af trafikstøj

Hver dag passerer flere end 40.800 køretøjer på Folehaven og indfaldsvejen er én af de mest støjbelastede byveje i Danmark.

I København er omkring 22.800 boliger udsat for stærk støjbelastning, viser Teknik- &
Miljøforvaltningens støjkortlægning fra 2017. Ifølge Miljøstyrelsen er et støjniveau over 58 decibel for højt. Hvis støjniveauet er over 68 decibel, er området stærkt støjbelastet.

På landsplan er omkring 724.000 boliger plaget af trafikstøj, der overskrider den gældende grænseværdi på 58 decibel.

Trafikstøj har stor betydning for borgernes hverdag. Det er ikke blot irriterende at høre på – trafikstøj kan være decideret sundhedsskadeligt. Støj kan give problemer som søvnløshed og forhøjet blodtryk, og på længere sigt øge risikoen for en række sygdomme som stress, hjertekarsygdomme, diabetes og kræft.