Ny huslejeforsikring sikrer tag over hovedet ved ledighed

En helt ny forsikring kan give ro i maven og råd til at betale huslejen, selvom du mister dit job. Det er FF Forsikring, der udbyder en huslejeforsikring.

Er du interesseret i en enkel og nem løsning til at forsikre din husleje i en kortere periode, hvis du bliver arbejdsløs? Så er Fries nye huslejeforsikring en oplagt mulighed. Uanset om du bor til leje eller i eget hus, er huslejen sandsynligvis den udgift i dit budget som har højeste prioritet, hvis du vil undgå at risikere at stå uden tag over hovedet.

– Med huslejeforsikring kan vi tilbyde medlemmer i Frie, der bliver ufrivilligt ledige en ny og unik mulighed for at forsikre sig, siger forsikringschef Ulrik Karlsen i en pressemeddelelse.

– Vi er det første forsikringsselskab nogensinde, der tilbyder en huslejeforsikring fra 1. maj 2019, hvis man bliver opsagt. Vi glæder os over produktet, som kan gøre hverdagen lidt nemmere for vores medlemmer og give økonomisk ro, hvis uheldet er ude, og man i en kort periode er arbejdsløs, siger han.

Fries huslejeforsikring sikrer ledige en månedlig udbetaling i op til seks måneder. På den måde kan du fortsætte dine normale prioriteringer, fordi pengene til huslejen er sikret. Det betyder også, at du ikke behøver at give afkald på eksempelvis ferie, opsparing og alle de andre ting, der kan være råderum til med en fast indkomst.

Dækning på 6.000 eller 10.000 kroner

Forsikringen fungerer på den måde, at man kan tegne en dækning på 6.000 kr. eller 10.000 kroner alt efter behov. Man kan få udbetalinger i maksimalt seks måneder, og derefter ophører forsikringen. Det er derfor ikke det samme som at tegne en lønforsikring, forklarer Ulrik Karlsen.

– Huslejeforsikringen er forskellig fra Fries lønsikring, som sikrer udbetalinger i længere tid og i flere ledighedsperioder, ligesom der tilbydes individuel karriererådgivning som sparring i arbejdslivet og i en opsigelses- og eventuel ledighedsperiode.

Huslejeforsikring er ”Lillebror” til Fries lønsikringer

Den nye huslejeforsikring kommer dermed til at være et alternativ eller supplement til lønsikring og henvender sig til dem, der ikke ønsker karrieresparring, men gerne vil dække en væsentlig udgift i deres økonomi på en enkel og billig måde i en kort periode.

For at tegne en huslejeforsikring skal du være betalende medlem af Frie. Du kan også købe produktet, selvom du i forvejen har tegnet lønsikring hos Frie. Dine muligheder afhænger af dit lønniveau, din livssituation, og hvilke behov du har for sikring, slutter Ulrik Karlsen.

For mere information

https://www.frie.dk/huslejeforsikring

Fakta om huslejeforsikring

  • Præmien kan trækkes fra i skat
  • Produktet forudsætter betalt medlemskab af Frie.
  • Du kan forsikre op til 90 procent af din løn gennem huslejeforsikring og for eksempel lønsikring.
  • Dækker ved ufrivillig arbejdsløshed.
  • Valg af to dækninger på 6.000 eller 10.000 kroner per måned.
  • Seks måneders kvalifikationsperiode.
  • To måneders selvrisikoperiode.
  • Seks måneders udbetaling.
  • Det er Fries eget forsikringsselskab FF Forsikring, der udbyder forsikringen.