I Danmark er der cirka 355.000 bevaringsværdige huse, som er udpeget af landets kommuner, fordi de fortæller om en byggeskik, arkitektur eller kulturhistorie i lokalområdet, som man ønsker at bevare. Det betyder også, at rigtig mange boligejere i dag bor i et bevaringsværdigt hus, hvor der bliver stillet større krav til eksempelvis en renovering.

Alt lige fra facade og skorsten til kviste og vinduer skal nemlig renoveres med fokus på oprindelige konstruktioner og detaljer, og byggematerialerne skal således også nøje udvælges. Det kan ofte resultere i en større udgift end normalt.

– Mange af de bevaringsværdige huse er placeret i landets ældre byer og er opført helt tilbage i 1800-tallet, hvor man brugte andre håndværksteknikker, end man gør i dag. Skal man således udskifte eksempelvis husets vinduer, skal de nye produceres efter det oprindelige håndværk og samtidig leve op til nutidens skærpede energikrav. Det kræver specialproducerede vinduer, som er en kende dyrere end de mere traditionelle trævinduer. På samme måde er det også gældende for andre byggematerialer, fortæller Lasse Sørensen, direktør hos Bøjsø døre & vinduer, der specialproducerer døre og vinduer til netop dette formål og således også igennem en lang årrække har rådgivet danske boligejere i renovering af ældre og bevaringsværdige huse.

– I mange tilfælde er det dog muligt for boligejere at få tilskud til renoveringen fra kommunen. Renoveringen har nemlig ikke kun betydning for den enkelte boligejer, men også for gadebilledet og det idylliske udtryk, som de ældre huse kan give. På den måde bidrager kommunen således også til at værne om den danske bygningskultur, fortsætter han.

Tilskud til renovering af husets ydre

For at få tilskud fra kommunen skal huset dog opfylde en række krav. Blandt andet skal det være husets ydre – også kaldet tag og fag – der skal renoveres, mens det skal være opført før 1950, være væsentligt nedslidt og som regel have en bevaringsværdi i klasse 1-4.

– Flere af landets kommuner har bygningsforbedringsudvalg, som bevilliger penge til renoveringen af boliger, hvis bevaringsværdien er i den høje ende af skalaen, som går fra 1-9. Vurderingen bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand, hvor den arkitektoniske og kulturhistoriske værdi ofte vejer tungest, forklarer Lasse Sørensen.

– Her kan man få helt op til en tredjedel af de samlede udgifter til istandsættelsen, og beløbet er typisk begrænset til et mindre, fast beløb. Dog varierer kommunernes beløbsramme meget, og det er derfor altid en god idé at forhøre sig hos sin kommune om de specifikke krav og tilskudsmuligheder.

Udover at landets kommuner kan udpege bevaringsværdige bygninger med kommuneatlas og lokalplaner, så kan Kulturstyrelsen også udpege dem. Det sker på styrelsen eget initiativ eller efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn, som er et rådgivende udvalg i bygningsfredning og -bevaring. Det er dog kommunerne, der står for tilskudsordningen.

Ud af de i alt 355.000 bevaringsværdige bygninger i Danmark er cirka 9.000 af dem fredede. Mens bevaringsværdige bygninger har lokal eller regional værdi, så har fredede bygninger særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter med national betydning. En fredning gælder desuden hele bygningen, ude som inde, mens en udpegning som bevaringsværdig alene gælder bygningens ydre. Her er der også forskellige støttemuligheder blandt andet fra Slots- og Kulturstyrelsen og private fonde.