Lange perioder med en skurvogn som bolig, håndværkere rendende ind og ud af hjemmet og ødelagte møbler og indbo. Det døjer tusinder af husejere med årligt. For deres vandrør er så dårlige, at de lækker og giver store vandskader.  

Vandskaderne koster forsikringsselskaber milliardbeløb og husejerne en del besvær. Topdanmark vil derfor nu hjælpe kunderne med at undgå omfattende vandskader ved at tilbyde godt 200.000 kunder med en husforsikring en vandalarm på deres dårlige vandrør – en såkaldt LeakBot fra firmaet iHomes Nordic.  

– Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe kunderne, når de får en skade. Men uanset hvad, så er det aldrig sjovt at få vandskader i sit hjem. Med LeakBot kan vi hjælpe vores kunder med at forhindre, at læk udvikler sig til skader, der skaber kaos for familielivet med nogle gange lange perioder med genhusning, siger Thomas Enna, direktør for forretningsudvikling i Topdanmark.  

Vandalarmen kan opdage selv ganske små læk og hjælpe VVS folk med at lokalisere dem, også hvis husejeren har skjulte rør. LeakBot alarmerer samtidig husejeren, er nem at installere og har en tilknyttet VVS-service fra leverandøren af LeakBot, iHomes Nordic, der hurtigt rykker ud og reparerer lækket, inden det bliver en omfattende vandskade.  

– LeakBot er udbredt i Storbritannien og på andre markeder. Vi glæder os over, at vi nu kan tilbyde LeakBot til danske kunder i samarbejde med Topdanmark for at sikre, at husejere med utætte vandrør ikke skal døje med omfattende vandskader, der kan ødelægge deres tilværelse i nogle tilfælde i lange perioder, siger Habib El-Zein administrerende direktør i iHomes Nordic i Danmark, der leverer LeakBot og den tilknyttede VVS-service.   

Cirka 200.000 husejere med husforsikring i Topdanmark vil få tilbudt en LeakBot fra iHomes Nordic af Topdanmark.

Om skader på dårlige vandrør

  • Vandskader rammer især 60’er og 70’er huse, da disse huses dårlige vandrør ofte ruster over tid og bliver utætte
  • Hvert år koster vandskader forsikringsselskaber milliardbeløb og koster samlet kunderne millioner i selvrisiko
  • Hvert år døjer tusinder af husejere med vandskader 
  • Hvis vandskader fra lækager på vandrør begrænses, betyder det billigere husforsikringer til kunderne på sigt 
  • Hvis vandskader fra lækager på vandrør begrænses,kan Danmark spare millioner liter rent vand. 

Om LeakBot til Topdanmark kunder

  • LeakBot er en intelligent vandalarm, der via patenteret teknologi opdager og forebygger vandskader
  • Hvis LeakBot registrerer et problem, kan kunden kvit og frit aftale tid med en af iHomes Nordic’s VVS’ere, som vil komme og udbedre utætheden 
  • Topdanmark er det eneste forsikringsselskab i Danmark, der tilbydeLeakBot til sine kunder  
  • LeakBot og VVS-serviceabonnementet koster 60 kroner om måneden for Topdanmark kunder. Normalprisen er 125 kroner om måneden 
  • VVS-serviceabonnementet inkluderer ved alarm udbedring af lækager og utætheder af iHomes Nordic’s egne autoriserede VVS’ere inklusive arbejdstid og standardmaterialer.