Mangel på private værelser til udlejning til studerende

I Danmark er manglen på ledige værelser steget i takt med efterspørgslen. Især i København, Aarhus, Aalborg og Odense er der mangel på værelser til studerende.

Ifølge Findroommate.dk er Aalborg dèn af de største studiebyer i Danmark, hvor færrest vælger at udleje et værelse i deres forvejen store lejlighed – trods de studerende, især tilflyttere mangler tag over hovedet. Tidligere har studerende været nødsaget til at bo på vandrehjem eller i ombyggede containere. Generelt er dette en tendens i hele Danmark, hvor der ifølge Danmarks Statistik er flere husstande med fem værelser end et værelse. I de fire største byer, Aalborg, Aarhus, Odense og København tegner der sig det billede, at over 80 procent af indbyggerne som bor alene, har mere end ét værelse.

Findroommate.dk opfordrer nu danskerne til at begynde at dele boliger i større omfang, ikke blot på grund af økonomiske og miljømæssige fordele, men også fordi det giver nye tilflyttere en bedre start, og du kan få en at komme hjem til.

Aalborg, Odense, Aarhus og København er alle populære studiebyer, og jagten på boliger er blevet intensiveret de sidste par år. SU’en bliver ædt op af huslejen, og er man tilflytter kan det være svært at finde et studiejob med det samme. De studerende har derfor ofte boligproblemer ved ankomsten, og det er især her Findrommate.dk opfordrer danskerne til at gå ind og tage et ansvar.

De fleste danskere har plads til en roommate

Ifølge de nyeste statistikker fra Danmarks Statistik er der flere end 276.000, der bor alene i de fire største kommuner og har et ekstra værelse. Faktisk er der flere husstande i Aalborg Kommune der har fem værelser frem for blot et værelse.

Findroommate.dk sammenligner dette med Københavns Kommune, hvor der er flest der bor i to eller treværelses lejligheder – altså har de fleste i studiebyerne masser af plads til en roommate. Der tegner sig derfor et billede af, at på trods af, at vi alle ofte hører om manglen på boliger i de store byer, altså ikke er villige til at leje værelser ud, som vi ikke bruger.

Særligt i Nordjylland og på Fyn er beboerne vænnet til ekstra plads, her er der i Aalborg Kommune faktisk et overtal af treværelses lejligheder, Odense Kommune topper med flest der bor i en fireværelses lejlighed, og både Aarhus og København har flest toværelses.
Findroommate.dk har hjulpet danskerne med at finde en roommate de sidste ti år, og kan se, at der kommer flere og flere i Danmark, som søger et værelse.

– Vi kan se at forskellen mellem antallet af boligsøgende og udlejere hos os er stor. Statistik fra de seneste 30 dage viser, at der på vores platform er over 500 aktive boligsøgende i Aalborg, mens der kun er 57 aktive udlejere. I København ser vi samme tendens – her er der p.t. over 3900 aktive boligsøgende, men kun 531 aktive udlejere. Vi opfordrer derfor stærkt til at man overvejer de mange fordele ved at udleje et værelse, så de mange boligsøgende kan få et sted at bo, fortæller Kristian Matthes, Stifter og Direktør for Findroommate.dk

De mange fordele ved en roommate

De studerende ønsker at spare på udgifterne og finder derfor ofte en roommate, men der er samtidig mange andre fordele ved at dele en bolig. Studerende får ofte mere plads ved at dele en lejlighed, end de ville have haft råd til alene, samtidig får de også godt selskab og gode venskaber.

Findroomate.dk har hjulpet utallige danskere og får i dag over 100.000 nye brugere hvert eneste år. Det er dog ikke kun deleøkonomien Kristian Matthes og hans team forsøger at influere. Findroommate.dk lader boligsøgende matche med boligudlejere baseret på de kriterier begge parter har sat som krav. Brugerne bliver derfor ikke bare matchet ud fra boligstørrelse og pris, men også ud fra personlige træk. Andre fordele er muligheden for at lære en ny kultur at kende.

– Vi har lejere fra hele verden, som for eksempel skal studere i Danmark, og her får du viden om en ny kultur, du gør en stor forskel for et menneske der flytter til et helt nyt land, og måske får du endda helt nye sprogkundskaber, fortæller Kristian Matthes.

Kristian Matthes appellerer til at flere danskere overvejer at udleje et værelse, da manglen på værelser fortsat vil stige i takt med tilflytningen. Men boligmanglen kan ligeledes modereres ved at flere studerende går sammen om at dele én lejlighed. Overvejer du at udleje et værelse, har Findroommate samlet gode råd og hjælp til dig. De har blandt andet udarbejdet en standard lejekontrakt for enkeltværelse, som man frit kan benytte.

– Der er ikke bare en økonomisk gevinst ved at udleje et ubrugt værelse, men du vil også gøre en stor forskel for vedkommende, som muligvis ikke har netværk i deres kommende studieby eller kender til området allerede. Vores system er lavet sådan, at du kun får relevante henvendelser, samtidig med at annoncen er gratis at oprette.

– Du får måske også et nyt venskab ud af det, understreger Kristian Matthes.

Inden for de sidste 30 dage har Findrommate.dk haft 5.326 aktive søgninger efter værelser i de fire studiebyer, hvor der lige nu kun er 726 værelses-udlejere tilmeldte.

Fakta om Danmark

  • Det største universitet i Danmark er Aarhus Universitet og huser 44.500 studerende.
  • Ifølge statistik fra Aalborg Universitet, var der i 2018 over 20.000 studerende og
    tallet har været stigende siden 2014.
  • Bare i 2018 kom 4.672 nye studerende til på AAU, hvor der på Københavns
    Universitet startede 6873 nye studerende. I Odense blev 5382 studerende optaget
    og i Aarhus 7314.
  • Tal fra UCN i Aalborg viser, at der i 2018 blev optaget 3573 studerende – hvilket er
    det højeste antal i 10 år.
  • Statistik fra Findroommate.dk viser, at der de seneste 30 dage har været over 5300
    aktive boligsøgende i Aalborg, Odense, Aarhus og København, mens der kun er
    omkring 700 aktive udlejere.