Boligejere taber sag om digital tinglysning i Østre Landsret

Boligejerne tabte i dag den omstridte sag om digital tinglysning i Østre Landsret, som frifandt Domsstolsstyrelsen for ansvar i forbindelse med lanceringen.

For 10 år siden gik det galt, da Domstolsstyrelsen med et ”Big Bang” lancerede digital tinglysning. Mange bolighandlende kom i klemme og led økonomiske tab, fordi de ikke havde nogen mulighed for at handle eller få hjælp. IT-systemet fungerede ganske enkelt ikke og medarbejderne i tinglysningsretten i Hobro var ikke i stand til at hjælpe eller vejlede de bolighandlende og deres rådgivere. Ventetiden i telefonkøen var uendelig og standardsvaret var ”prøv igen” – ofte uden held.

Ifølge dommen fra Østre Landsret får finanssektoren hele ansvaret for den katastrofale implementering af den digitale tinglysning. Finanssektoren sendte nemlig omkring 200.000 pantebreve til tinglysning ved åbningen af det nye system.

Det særlige ved disse pantebreve var, at de blot skulle konverteres fra papir til det digitale system. Konverteringerne havde ingen umiddelbar eller praktisk betydning for igangværende bolighandler og kunne derfor være løst, når den digitale tinglysning var implementeret. Domsstolsstyrelsens disponering med omgående konvertering satte en prop i hele systemet.

– Det er meget underligt, at Landsretten ikke forholder sig til det faktum, at det var Domsstolsstyrelsen, som traf beslutning om at allokere alle tilgængelige ressourcer til denne konvertering, som ikke var hastende, og dermed tilsidesatte tinglysning af nye og aktive handler. En meget væsentlig del af de problemer, som de bolighandlende blev ramt af, skyldes netop denne mærkværdige disponering, siger Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske Boligadvokater og Gruppesøgsmål.nu.

Han mener, at det er helt usædvanligt, at Landsretten overhovedet forholder sig til syn- og skønserklæringen, som påpeger en lang række fejl og uhensigtsmæssigheder, som ifølge skønsmanden kunne være løst ved rettidig omhu. Syn- og skønserklæringen omtales intet sted i den 8 sider lange domsbegrundelse.

Det vækker stor undren blandt Danske Boligadvokater, at de forhold som fremgår af Rigsrevisionens stærkt kritiske rapport og syn- og skønsmandens rapport slet ikke omtales i dommen. Rapporterne betegner indførelsen af det digitale tinglysningssystem som et ”højrisikoprojekt”, hvor alt gik galt, fejl i systemet, scannere som ikke fungerede, formuleringer som ingen forstod, lange sagsbehandlingstider, og efter fem måneder med det nye system var det stadig 30 procent af alle sager, som ikke kunne håndteres af systemet.

– Østre Landsrets afgørelse baserer sig udelukkende på mængden af tingslysninger fra den finansielle sektor og ikke på Domsstolsstyrelsens dispositioner. Dette og det totale fravær af syn- og skønserklæringens pointer i domsafgørelsen vil nu indgå i vores vurdering om en eventuel anke, understreger Jan Schøtt-Petersen.

– Vi har fra starten opfordret til en politisk løsning og en eller anden grad af kompensation til de ramte borgere, fremfor den 10 år lange opslidende retsproces, vi nu har været igennem, siger Jan Schøtt-Petersen.

Sammen med bestyrelsen i Gruppesøgsmål.nu og foreningens advokat Morten Samuelsson vil han nu vurdere en eventuel anke af Østre Landsrets dom.