Kay Bojesen i køkkenet med serien Menageri

Kay Bojesen er klar til at indtage køkkenet med serien Menageri, der består af originale Kay Bojesen produktioner, der er tilpasset til nutidens behov.

I 1940erne formgav Kay Bojesen en række smukke brugsgenstande tilegnet bordets glæder, der nu ser dagens lys netop under navnet Menageri. Serien er skabt i Bojesens signatur – træ med smilende linjer – af certificeret egetræ i luksusklassen.

Introduktionen af Bojesens brugsdesign til køkkenbordet og spisebordet vil være nyt for mange, men forbindelsen til hans ikoniske univers er tydelig ved første øjekast.

Ligesom træfigurerne er produkterne i Menageri-serien taktile og originale. Formerne er organiske og runde.

Ligesom  Kay Bojesens øvrige design er Menageri-sortimentet tænkt som en trofast følgesvend i alle livets faser, og det elegante brugsdesign tager rejsen fra køkkenbord til spisebord og fra morgenmad til gæstemad uden besvær.

Menageri er opskriften på kærligt kaos

Sprogligt gemmer betegnelsen ”menageri” på en dobbeltbetydning, der passer perfekt til forårets relancering. Det smagfulde franske ord henviser både til en samling eksotiske dyr, der vises frem præcis som trædyrene i Bojesens designcirkus – og til alt det, der hører til i en husholdning, ofte med et element af kærligt rod.

Kay Bojesen selv var ikke kendt for at gå i køkkenet, men hans værksted i Bredgade var kendt for sit kreative kaos af træfigurer fra gulv til loft, og som uddannet sølvsmed og erklæret funktionalist havde Bojesen om nogen den helt rette opskrift på måltidstilbehør i feinschmeckerklassen.

Her er peberkværnen, saltkarret, olie & eddike-sættet, æggebægeret og serveringsfadet et must, dengang som nu. Menageri-kollektionens fem produkter er derfor alle originale Kay Bojesen produktioner, som blot er tilpasset en anelse, så de lever optimalt op til nutidens behov.

Det gælder ikke mindst den smukt drejede peberkværn, der har beholdt sin finurlige funktion, hvor peberkornene trilles ned i hullet et ad gangen, når kværnen skal fyldes, samt det organiske serveringsplatte ”plat de menage” med elegant håndtag, som tro mod navnet holder styr på hele menageriet på bordet og desuden bruges til anretning af alt fra tapas til
skriveskåret pålæg og oste.

Menageri-serien er fremstillet i egetræ med fødevaregodkendt overfladebehandling og er den oplagte gaveide til såvel designelskere som foodies, der har brugsdesign med lang levetid på menuen.

Kay Bojesen Menageri i FSC certificeret egetræ består af Peberkværn med keramisk Crush Grind kværn og 25 års garanti (H: 9,5 centimeter), Saltkar (Ø: 7 centimeter), Olie & Eddike-sæt (H: 15 centimeter), Sæt af to æggebægre (H: 5,5 centimeter) samt Serveringsplatte (Ø: 24,5 centimeter).

Nyhederne koster henholdsvis 379,95, 249,95, 499,95, 249,95 og 499,95 kroner i vejledende pris og kan findes i handlen fra begyndelsen af marts.