Med den nye Aqua-Kalk kan du give græsplænen, blomsterbedet og køkkenhaven den rigtige mængde af kalk og samtidig undgå, at der er hvide fodspor overalt i indkørslen, på terrassen og indenfor, hvis dine børn eller kæledyr har været ude i haven og går direkte ind i stuen bagefter.

Kalkproduktet er således støvfri og smitter ikke af på hænder, tøj og alle mulige andre steder. Når du giver haven Aqua-kalk behøver du derfor ikke at tage heldragten på og bede familien om at holde sig væk fra haven indtil kalken er opløst.

Fordi kalken har en naturlig jordbrun farve, kan du ikke se kalken i græsplænen, blomsterbedet og køkkenhaven. Du undgår dermed at se på det hvide kalk-skær i din have, som traditionel hvid kalk efterlader.

Traditionel hvid kalk opløses, når det regner, og det er uanset om din have har brug for kalk eller ej. Aqua-Kalk opløses kun i jord, der har en pH-værdi under 7,0 og der er derfor ingen fare for at overdosere.

Aqua-kalk er tilført mikroorganismer, som skal give en mere frugtbar jord og styrke græssets og planternes rødder. Et stærkt rodnet giver en sundere græsplæne, som kan vokse sig grøn og tæt. Mikroorganismerne i kalken opløses med det samme og venter ikke på at pH-værdien falder.

Aqua-Kalk er en helt naturlig kalk og kommer fra vores alle sammens drikkevand.

– Det er et overskudsprodukt fra blødgøringsprocessen af drikkevand hos vandværker. Ved at bruge den overskydende kalk til at forbedre jorden i haven, hjælper vi vandværkerne af med kalken og vi undgår udgravning af kalk i kalkbrud, forklarer Anders Lemmergaard, forretningsudviklingschef hos ECOstyle.

Den vejledende pris 10 kilo Aqua-Kalk lyder på 64,95 kroner og produktet fås hos blandt andet Silvan, Bauhaus, Bilka og Plantorama.