Avantgarde design til det individualiserede badeværelse

Jubilæumskollektion Axor MyEdition skal give individualisering af badeværelset en ny dimension.

I forbindelse med fejringen af sit 25-årsjubilæum på Salone del Mobile 2018 præsenterede mærket Axor for første gang sin jubilæumskollektion Axor MyEdition – individualisering i en ny dimension. Nu er kollektionen klar til salg i Danmark.

Med sit klare design går produkterne helt nye veje, idet muligheden for individuelle tilpasninger opfylder ønsker om unikke produkter. Også vandstrålen er innovativ. For første gang findes PowderRain i et håndvaskarmatur, hvor den giver en sanselig fornemmelse på huden.

Kollektionen omfatter ni produkter til håndvask, bidet og badekar og er det seneste resultat af samarbejdet med Phoenix Design, der bærer titlen „Red Dot Design Team 2018“.

Design: retlinjet, monolitisk, arkitektonisk

Det klare, retlinjede design giver selvrealiseringen og kreativiteten frit spil. Armaturerne er skabt af to produktdele: krop og designplade. Som standard fås de i overfladerne krom/spejlglas og krom/sort glas men kan også efter ønske udfærdiges i en kombination af 15 Axor FinishPlus PVD-overflader og eksklusive Axor Signature materialer såsom metal, træ, marmor eller læder. Med over 225 designvarianter rammer Axor jubilæumskollektionen lige ind i individualiseringstrenden.


– At sætte et personligt præg med individuelt interiør, det er luksus. Med kollektionen Axor MyEdition har vi skabt en scene for personlig kreativitet – farver, materialer og mønstre kan tilpasses ved det skræddersyede armatur, fortæller Andreas Diefenbach fra Phoenix Design.

Individualisering: Axor FinishPlus og Axor Signature

De 15 eksklusive Axor FinishPlus overflader sætter nye standarder. Fra poleret guld-optik til børstet sort krom er de alle brillante overflader, der takket være fremstillingen på højeste tekniske niveau er særligt robuste med lang levetid.

Fra unikum til store styktal har armaturer og tilbehør med Axor FinishPlus overflader personlighed. Hver farve er resultatet af intensiv udvikling og forædling i PVD-vakuumkamrene hos Axor.

Det er også muligt at bestille farver, som ikke er i Axor FinishPlus farvepaletten, eller at ønske særlige materialer og indgraveringer. Dit produkt personliggøres med Axor Signature-servicen. Med præcist håndværk og moderne teknologi skabes det personlige udtryk til badeværelset.

PowderRain – Vanddesign i perfektion

Den innovative stråletype PowderRain er allerede velkendt fra brusersortimentetAxor Showers og lader vandet ramme huden fløjlsblødt.

Her ses PowderRain for første gang i en armaturkollektion, og oplevelsen begejstrede de besøgende på møbelmessen i Milano: Næsten lydløst smyger vanddråberne sig om huden uden at prelle af. En indhyllende fornemmelse, der er vanedannende behagelig.