Ny boligkollektion fra Søstrene Grene

Nøglen til kreativitet er at se muligheder, hvor andre ser begrænsninger. Det er en af de bærende tanker bag ny boligkollektion fra Søstrene Grene.

En ny boligkollektion fra Søstrene Grene kommer i butikkerne torsdag den 28. februar 2019 – med undtagelse af et sidebord, som lanceres den 21. marts 2019.

Den nye kollektion, som kommer til at få navnet “Plads til Personlighed”, består af et nyt udvalg af produkter, som ifølge Søstrene Grene kan bidrage til indretningen af et levende hjem, hvor der er hyggeligt og inspirerende at være.

Som noget helt nyt lancerer de to søstre dekorationstapeter, hele tre designs. Derudover er der i kollektionen et nyt alsidigt sidebord, en unik knagerække, skamler af naturflet, flotte nye lamper, tekstiler, accessories, køkkenservice, og meget mere.

– Hos Søstrene Grene arbejder vi aktivt på at udvælge og skabe de helt rette produkter, så ethvert besøg i butikkerne kommer til at føles som en oplevelse. Og dertil skal vores produkter skabe glæde i hjemmene. Når du inviterer gæster ind i dit hjem, skal du stolt kunne sige, ’Se, hvad jeg lige har købt i Søstrene Grene’. Denne kollektion er ny og helt i vores ånd, så vi glæder os til at se, hvordan den bliver mødt ude i butikkerne, siger Charlotte Holm fra Søstrene Grene.

Et produkt i særdeleshed fremhæver Charlotte Holm som værende særligt toneangivende for kollektionen. Det er bordlampen, som kan ses på billedet. Denne lampe er indbegrebet af sæsonens stil, da den kombinerer en blød, mønstret og feminin tekstilskærm med en rustik keramikfod. Bordlampen fås i tre forskellige farvekombinationer.